Økonomisk bæredygtighed
God forretningsetik på alle niveauer
For os er det altafgørende, at vi driver forretning på ansvarlig og retfærdig vis. Derfor har vi både en intern og en ekstern adfærdskodeks. Den interne adfærdskodeks gælder for alle medarbejdere i AJ-koncernen og indeholder retningslinjer, der klart beskriver, hvordan vores virksomhed skal drives.
Den eksterne adfærdskodeks indeholder krav og retningslinjer om socialt ansvar, bæredygtig udvikling og forretningsetik. Den omfatter kravene i FN's Global Compact, Rio-erklæringen, ILO's grundlæggende konventioner om menneskerettigheder på arbejdspladsen og FN's konvention om bekæmpelse af korruption.
Bestikkelse og korruption er imod den frie konkurrence og i strid med loven. For os som virksomhed er risikoen for at havne i korruptionssituationer størst ved indkøb af nye produkter. Vores medarbejdere har et fælles ansvar for at sikre, at adfærdskodekset efterleves, og i tilfælde af mistanke om overtrædelser har vi en whistleblowerordning, som kan bruges til at indgive en anonym indberetning.
Investeringer i skove
Vi har valgt at investere en del af vores overskud i skove, som ejes af koncernen. Investering af penge i skove bør betragtes som en økonomisk bæredygtig investering. Skoven kontrolleres af FSC og PEFC og er certificeret i henhold til deres kriterier. Med denne certificering kan vi være sikre på, at vi fremmer biodiversitet, kulturelle værdier og anstændige arbejdsforhold i skoven.
Skove er værdifulde for klimaet, fordi de kan opsamle drivhusgasser. AJ Produkter har skove i Sverige og Letland, som tilsammen har optaget næsten 33.000 CO2 i 2021, ifølge beregninger foretaget ud fra den årlige vækst og substitutionseffekten af den årlige høst.
De største klimafordele kommer fra lagring af kulstof i skovene og fra substitution – når skoverns materialer anvendes som energi eller som alternativer til plast, stål og beton. Dette bidrager til en stor reduktion af CO2-udledninger.