Tips til at indrette et vindende omklædningsrum
Vælg den rigtige type omklædningsskabe
Når det kommer til omklædningsskabe, kan du vælge mellem flere forskellige modeller. Overvej omklædningsrummets størrelse, hvor mange personer, der maksimalt skal kunne bruge rummet samtidigt og den type udstyr, der skal opbevares. Skal der for eksempel være plads til store tasker, hockeystave eller lange overalls, kræver det skabe i fuld højde.Hvis der kun skal være plads til nogle få ting, f.eks. en skuldertaske og en jakke, er et halvt skab en god løsning. En god, gylden middelvej i et rum, hvor pladsen er trang, kan være et z-skab, som er to skabe i fuld højde, men kun fylder for ét.
Når du vælger et skab, bør du også se på detaljerne, f.eks. om skabene har ventilationshuller til at lukke fugt ud, ankerkroge eller knager til at hænge tøj på. Ligesom gummidæmpede døre, der lukker stille og roligt kan være at foretrække. Hav dørhængsler på skabene til hængelåse, hvis der er mange, der anvender skabene. Cylinderlåse med nøgler eller kombinationslåse er gode, hvis man har personlige skabe.
De fleste omklædningsskabe er lavet i metal, men vi har også skabe i laminat, hvis du ønsker et andet udtryk.
TIP: Et værdiskab til det allervigtigste
Med mindre skabe til værdigenstande behøver de, der blot ønsker at låse deres mobiltelefon, smykker og nøgler inde, ikke at optage et helt gaderobeskab. For at undgå unødig trængsel i omklædningsrummet kan det være en god idé at placere pengeskabe og eller andre små skabe i nærheden af indgangen.Skab plads i omklædningsrummet
Nogle gange kan der mange mennesker, der bruger omklædningsrummet på samme tid, men selv i så fald skal der være plads til at bevæge sig rundt. Så hvis det er muligt, skal du sørge for, at der er god plads mellem skabsrækkerne. Ved at kombinere dem med fritstående bænke og knagerækker kan du skabe ekstra plads og undgå, at omklædningsbænkene foran skabene bliver overfyldte med udstyr. Offentlige sportshaller og svømmehaller har ofte et stort antal besøgende, hvilket stiller krav til indretningen.
Tilpas garderobeskabene til brugerneEt spejl på indersiden af skabslågen minimerer trængsel ved fælles spejle og skaber et personligt rum. Det kan let monteres med dobbeltklæbende tape.
Med en skohylde inde i skabet får du ekstra opbevaringsplads. En opbevaringsboks på indersiden af døren er perfekt til opbevaring af mindre ting, så de er nemme at få adgang til. En sko og hattehylde med ankerkroge på væggen mellem to skabe giver også ekstra plads til at opbevare andet inde i selve skabet.
Undgå at få fugtigt tøj på grund af våde håndklæder, der ligger ovenpå det. Lad i stedet håndklædet hænge separat og tørre på en håndklædeholder monteret på døren.
Gør plads til nedkøling og snak
Et omklædningsrum er ikke nødvendigvis kun et sted at skifte tøj. Det kan også være et sted, hvor man kan mødes for at snakke og lade op inden en træning eller kamp. Ligesom man kan slappe af med vennerne efter dagens præstationer. En del af rummet kan derfor med fordel indrettes med en række komfortable siddemøbler til gavn for det sociale miljø.Det er ideelt at have et whiteboard på væggen til taktikmøderne. Er der ikke plads til en væghængt tavle, kan du vælge et whiteboard på hjul, som nemt kan rulles frem og væk igen efter behov.
Et sted, hvor alle kan klæde om
Tænk over, hvordan omklædningsrummene kan tilpasses de besøgendes og din virksomheds behov. Er der skabe, der er tilgængelige fra en kørestol? Hvad skal der gøres for at gøre det muligt for at personer med et handicap kan benytte omklædningsrummet uden problemer? Eller er der behov for specifikke omklædningsrum, som er lettere at tilgå, er kønsneutrale eller måske noget tredje?Med velindrettede områder til at skifte arbejdstøj eller træningstøj kan alle føle sig velkomne og trygge.
Måtter til øget komfort
Måtter bidrager til at gøre omklædningsrum mere behagelige og komfortable, og der findes forskellige typer måtter alt efter deres anvendelse og placering.
Ved indgangen til omklædningsrummet anbefales det at placere en grov indgangsmåtte med skrabefunktion udenfor døren. Dette hjælper med at holde det meste af snavset fra skoene udenfor.
Lige inden for dørtærsklen bør der være en højt absorberende måtte, der kan opsuge fugt fra skoene. Dette forhindrer gulvet i at blive vådt og glat, især på regnfulde dage.
Foran skabe og bænke i omklædningsrummet er måttens primære formål at reducere risikoen for at glide. En vådrumsmåtte tilbyder også aflastning for kroppen og bidrager til lydisolering, hvilket øger komforten. Materialet i vådrumsmåtter er hygiejnisk og nemt at rengøre, hvilket gør rengøringen af omklædningsrummet lettere.
Rent og pænt omklædningsrum
At samle det snavsede vasketøj er en daglig rutine på mange arbejdspladser og i sportsklubber. Heldigvis findes der mange produkter, der gør denne opgave nemmere, lige fra enkle vasketøjsposer, der hænger på mobile stativer, til praktiske vasketøjsskabe med døre og låse, der passer på vasketøjet. Sæt hjul på din vasketøjspose med en vasketøjsvogn eller et sækkestativ på hjul, der gør det nemt at transportere tøj og håndklæder til og fra vask.Vælg gerne et skab med enten en heldækkende sokkel eller benstel, der gør det nemt at holde rent nedenunder. Velplacerede affaldsbeholdere og skabe til affaldssortering med plastkasser, som gør det nemt at rengøre og lettere for alle at hjælpe med at holde omklædningsrummet rent og ryddeligt.
Vil du gøre din affaldssortering nemmere?
Planlæg det uventede
Nogle gange går tingene ikke helt som planlagt. Med en førstehjælpstavle i omklædningsrummet kan du hurtigt komme til undsætning, hvis der sker et uheld. Tavlen indeholder et komplet sæt med plaster, forbindinger, sårvask og meget mere. Da den skal monteres på væggen, bliver den meget synlig og let tilgængelig.Tjekliste til omklædningsrum
- Vælg omklædningsskabe ud fra rummets størrelse, antallet af besøgende, og hvad der skal opbevares.
- Design med tilgængelighed for øje, så alle føler sig velkomne.
- Installer fritstående bænke og knager i omklædningsrummet for at undgå trængsel ved skabene.
- Lad der være nok åben plads, så der er plads til at klæde om komfortabelt.
- Brug om nødvendigt vådrumsmåtter for at reducere risikoen for at glide.
- Hav altid en eller anden form for førstehjælpsstation let tilgængelig.
- I et personalerum er det rart at have behagelige siddepladser og borde.
- Husk at placere skraldespande for at holde omklædningsrummet ryddeligt.
FAQ
Spørg os om omklædningsrum
Hvis du har brug for mere information om vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er glade for at kunne hjælpe dig!