Guide: hvilket skrivebord passer til dig?
Uanset om du arbejder hjemmefra eller på kontoret, er det vigtigt at have et skrivebord, der passer til dig. Gode kontormøbler skal både fremme god ergonomi og falde æstetisk i din smag. Desuden skal de passe til din hverdag og dine arbejdsopgaver - bruger du f.eks. meget tid ved computeren, vil et hæve sænkebord hjælpe dig med at variere din arbejdsstilling, hvilket er godt for dit helbred. Vær omhyggelig når du vælger dit skrivebord - det kan godt betale sig.
Hvordan bruger du dit skrivebord?
Tid ved skrivebordetHvor meget tid bruger du ved skrivebordet på en gennemsnitlig dag? Hvis det kun f.eks. kun er en times tid, behøver bordet ikke at have mange funktioner - her kan et simpelt computerbord dække dine behov. Arbejder du derimod ved bordet fra morgen til aften, bør du nok overveje flere faktorer som størrelse, kvalitet, design og funktionalitet, inden du vælger.
Størrelse på skrivebordspladen
Hvad har du brug for at have omkring dig, når du arbejder? Har du f.eks. både en stationær og en bærbar computer, et par opbevaringskasser og lidt andet skrivebordstilbehør, kan det være en god idé at vælge en bordplade med en vis størrelse. Skal du derimod kun have plads til en bærbar computer og en mappe e.l., kan du med fordel vælge en mindre bordplade - så bliver der måske også mere plads til andre møbler i rummet.
Hvilken bordplade skal du vælge til skrivebordet?
Klassisk lige bordpladeSkriveborde med lige bordplade er pladsbesparende og bruges ofte i kontormiljøer eller på arbejdspladser, hvor gulvpladsen er begrænset. En anden fordel ved de lige bordplader er, at de kan placeres i forskellige formationer i rummet og let adskilles ved hjælp af bordskærme eller skærmvægge.
Skrivebord med buet bordplade
Et buet skrivebord er ideelt, hvis du vil have alle dine arbejdsredskaber lige ved hånden. Bordpladens udformning betyder desuden, at du kan komme tæt ind til bordet, når du arbejder, så du også får nemmere ved at holde en god, ergonomisk korrekt arbejdsstilling.
Hjørneskriveborde
Hjørneskriveborde eller L-formede skriveborde passer typisk godt i rum, der er vanskelige at indrette. De egner sig isæt godt, hvis dit kontorlokale har flere funktioner, da formen kan frigive godt med gulvplads i midten af rummet. Derudover er bordet så stort, at du også nemt kan holde møder ved dit skrivebord.
Hvad er højden på et skrivebord?
Højden på et skrivebord er typisk mellem 70 og 76 cm. Man kan tjekke om højden på skrivebordet passer ved at sætte sig ved bordet og se, om man kan hvile arm og ben i en 90 graders vinkel. Kan man ikke det, bør man overveje et hæve sænkebord.Hæve sænkebord
Stillesiddende arbejde er en af de største sundhedsudfordringer, vi har, da lange arbejdsdage foran computeren er hverdagen for mange. Heldigvis, kan vi gøre noget ved det – f.eks. ved at bruge et hæve sænkebord.
Ved skiftevis at sidde og stå i løbet af arbejdsdagen kan du nemt aktivere din krop, mens du arbejder. Skriveborde med hæve-sænkefunktion findes i mange forskellige farver, former og størrelser – så det er bare at vælge.
Skriveborde i træ eller farve
De fleste af vores skriveborde fås i flere forskellige farver – både skrivebordsplade og stel. Vælg blandt andet mellem de naturlige træfarver birk, bøg og eg eller gå med farver som grå, sort eller hvid. Det kommer helt an på det udtryk, du gerne vil skabe på kontoret – og selvfølgelig, hvad der passer til den resterende indretning. Uanset hvilken farve, du vælger, kan du dog være sikker på, at du får en slidstærk bordplade, der er nem at rengøre.Smart kontortilbehør
- Et skuffeelement er en praktisk opbevaringsenhed til vigtige papirer og andre ting, som du skal have let adgang til.
- En ergonomisk underarmsstøtte aflaster din underarm og dit håndled.
- En monitorarm giver dig mulighed for at justere skærmen til den mest behagelige position for dine øjne og din nakke.
- Monter ledningsholdere under bordpladen for at skjule ledninger og kabler.
- Til mindre skriveborde er en skrivebordsskuffe en smart ekstra opbevaringsmulighed, som ikke optager benplads.
- En fodstøtte hjælper dig med at sidde bedre og mere behageligt.
- En arbejdsmåtte aflaster ben, knæ og ryg, når du står op for at arbejde.
- Afskærmning med en frontplade nederst på skrivebordet gør det lettere at indrette sig, og skrivebordet kan placeres hvor som helst i rummet, f.eks. i et åbent kontorlandskab.
Få tips til at holde styr på dit skrivebord
AJ Produkter anbefaler:
- Det er ikke så mærkeligt at hæve sænke hjørneskrivebordet FLEXUS er populært blandt vores kunder. Med en stor buet bordplade har du masser af plads til alt det, du har brug for i løbet af arbejdsdagen, og du kan variere mellem at sidde og stå, da FLEXUS er højdejusterbar.
- Hæve sænkebord NOMAD er et prisvenligt skrivebord i den mindre størrelsesklasse. Du kan selvfølgelig tilpasse NOMAD til din egen sidde- og ståhøjde, så du er sikker på at have et ergonomisk korrekt arbejdsmiljø.
- Det multifunktionelle bordet ATTUNE optager næsten ingen plads i rummet. Det kan hæves og sænkes uden elektricitet, så du ikke behøver at bekymre dig om ledninger og stikkontakter. ATTUNE er lige så praktisk i hjemmet som på arbejdspladsen.
- Det stillefulde hjørneskrivebord NOVUS kan placeres alene i et hjørne af rummet for at udnytte gulvpladsen. Det er også oplagt at sætte flere skriveborde sammen i midten af rummet for at danne en hyggelig arbejdsgruppe.
- Et tip er at købe en færdiglavet kontorpakke, der passer til. Kontorpakken FLEXUS + WATFORD indeholder en multisynkron kontorstol, et højdejusterbart skrivebord og en kabelbakke.
Spørg os om skriveborde
Vores store udvalg gør det forhåbentlig nemt for at finde et skrivebord, der passer til dig. Ønsker du hjælp til at vælge, er du mere end velkommen til at kontakte os – så rådgiver vi gerne.Find det skrivebord, der passer bedst til dig
FAQ
Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud
Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.Vent venligst...
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik