AJ Produkter bygger splinternyt studie for populær podcaster

AJ Produkter bygger splinternyt studie for populær podcaster

Ludvigs Podcast er en af de mest populære podcasts i Danmark. Fokus er at blive en bedre udgave af sig selv, og det er et budskab, som AJ Produkter støtter 100 procent. Så vi har hjulpet ham med et nyt studie. 

Inspirerende samtaler med fascinerende stemmer

Casper Christensen, Stine Bosse og Alex Vanopslagh. Det er bare et lille udsnit af de mennesker, som Ludvig Larsen har talt med om alt mellem himmel og jord. Ludvigs Podcast fokuserer nemlig på at berige sine lyttere med positive budskaber og historier, der måske endda kan hjælpe lytterne med at udvikle sig som mennesker. Og under den paraply er der ingen grænser for, hvad emnerne kan handle om. 
 
“Jeg har fx lige haft en utrolig spændende snak med Henrik Dahl fra Liberal Alliance om liberalisme. Henrik Møldrup var i sidste uge forbi for at tale om personlig motivation, og i næste uge skal jeg tale med Jakob Stegelmann. Det glæder jeg mig meget til,” fortæller Ludvig. 
Ludvig Larsen som står bag Ludvigs Podcast
"Jeg elsker at tale med passionerede mennesker og dybt begavede eksperter. Det er meget berigende at blive inspireret til, hvordan man får det ultimative ude af sin tilværelse"
Ludvig Larsen

Har fundet sin rette hylde

Han har tidligere arbejdet som professionel DJ gennem 12 år og drevet sit eget video marketing-bureau. Men da han for to år siden startede Ludvigs Podcast, kunne han bare mærke, at han havde fundet sin helt rette hylde. Her var noget, der virkelig gav mening for ham.  
 
“Jeg elsker at tale med passionerede mennesker og dybt begavede eksperter. Det er meget berigende at blive inspireret til, hvordan man får det ultimative ude af sin tilværelse. Det er noget, jeg gerne vil give videre, og her er podcast et helt perfekt format.”
Ludvigs Podcast studie før AJ Produkter hjalp med indretningen
Efter billeder af Ludvigs Podcast nye studie, som er indrette med AJ Produkter

AJ Produkter skaber et lækkert univers 

Podcasten startede som et lille hyggeprojekt, Ludvig optog i simple rammer - det var Ludvig, en gæst og en lille mikrofon. Podcasten viste sig dog hurtigt at have en stor gennemslagskraft, og i løbet af de seneste to år, er populariteten vokset stødt. I dag er det en af de mest populære podcasts i Danmark, så det var på tide at bygge et mere professionelt lydstudie. 
 
“De fysiske rammer for samtalen er altafgørende. Er der en hyggelig og tilbagelænet stemning, føler gæsten sig også mere afslappet, og så flyder snakken bare nemmere,” siger Ludvig. Han forklarer, hvordan han derfor undersøgte forskellige muligheder, og at han var vild med AJ Produkters møbler.  
 
“De giver muligheden for at skabe et lækkert univers, der ikke støjer for meget i sit udtryk. Man kan bygge oven på med personlige ting og sager og give det et personligt udtryk.” 
Martin Petersen fra AJ Produkter så med det samme muligheden for et samarbejde, da Ludvig henvendte sig til AJ Produkter, da virksomhedens værdier i høj grad harmonerer med Ludvigs Podcast.  

“Ludvigs indhold fokuserer på arbejdsglæde, vaneændringer og livsglæde. Han har et stærkt iværksætter mindset, som handler om at skabe noget stort fra bunden. Derfor var vi sikre på, at Ludvig ville være en god samarbejdspartner for AJ Produkter.”
Martin Petersen, Marketing Specialist hos AJ Produkter
Ludvig og Theis fra AJ Produkter planlægger indretningen til Ludvigs Podcast lokaler
Den projektansvarlige og Ludvig planlagde indretningen af lokalerne i fællesskab

“Det er blevet mega fedt” 

AJ Produkter har hjulpet Ludvig med at 3D-mappe hans nye podcast-studie, som er indrettet med virksomhedens produkter. Her er blandt andet et stort bord, som han kan sidde med sine gæster omkring. Lænestole udgør et loungeområde, mens akustikplader på væggene skaber en bedre lyd. Skærmvægge deler rummet op, og endelig har Ludvig pyntet reolerne fra AJ Produkter med forskellige ting, han har fundet på et loppemarked for at skabe en hjemlig hygge.  
Det nye bord hvor Ludvig sidder med sine gæster i Ludvigs Podcast
Et hyggeligt hjørne med en lænestol i Ludvigs nye studie

Nyt studie løfter Ludvigs Podcast

Studiet står knivskarpt, og samarbejdet med AJ Produkter markerer, at Ludvigs Podcast bliver løftet et niveau.    
 
“Missionen med Ludvigs Podcast har altid været, at blive en bedre version af sig selv, og det giver det nye studie bedre muligheder for med en langt mere professionel setting. Det er blevet et inspirerende og hyggeligt rum, hvor jeg kan møde gæsten i afslappende omgivelser,” siger Ludvig. Og han er ikke i tvivl om, at kvaliteten af podcasten har fået et boost op af.  
 
“Det er blevet mega fedt, og jeg glæder mig helt vildt til at indvie det nye studie og møde en masse nye spændende mennesker.”