AJ’s designere gør produkterne endnu bedre
I et hvidt rum på AJ Produkters hovedkontor i Halmstad sidder designafdelingen. Her tager nye møbler, og tilbehør med smarte funktioner, form.
– Vi har et tæt samarbejde med vores egne fabrikker og udvikler produkterne sammen med dem, fortæller Cecilia Stööp, designer.
Designafdelingen hos AJ har eksisteret siden 2013 og består, udover Cecilia, af designeren Elin Basander André og designchefen Enock Johansson. Deres opgave er at udvikle det eksisterende sortiment samt udvikle nye produkter og funktioner.
– Vi har først og fremmest fokus på kontormøbler, såsom skriveborde, reoler og skabe, men arbejder også med eksempelvis konferenceborde, entrémøbler og sofaborde, fortæller Elin.
En anden stor produktgruppe, som AJ’s designere arbejder på at forny, er skabe og møbler til omklædningsrum.
– Vi kigger primært på de produktgrupper, hvor vi er stærke, men hvor vi kan blive endnu bedre. Vores kunder er altid i fokus, når vi formgiver produkterne, fortæller Enock Johansson.
Møbler får nye funktioner
Under produktudviklingsprocessen arbejder designafdelingen tæt sammen med andre afdelinger i virksomheden for at udvikle så gode og effektive produkter som muligt. Et eksempel er kontormøbelserien Flexus, som er blevet til en serie med specialdesignede opbevaringsdele, blandt andet en skuffeindsats, en tidsskriftshylde og en blanketindsats, der passer ind i skuffer og skabe og giver møblerne flere funktioner.
Farver, der passer sammen
I designernes arbejde indgår også det at holde øje med verden uden for.
– Vi besøger messer og seminarier for at få inspiration og for at se, hvilke tendenser og farver, som er på vej. Hele afdelingen har blandt andet været på Møbelmessen i Milano, fortæller Elin. Designafdelingen arbejder meget med farver – derfor det hvide kontor.
– Vi vil ikke have for meget, som forstyrrer, der skal være helt rent omkring os. Vores projekter skal have plads i stedet, fortæller Elin.
På opslagstavlerne på væggene er der opsat projektbilleder, lister, tidsplaner og materialeprøver. Et af projekterne, som er i gang for tiden, handler om at koordinere farver og materialer, så AJ Produkters produkter danner en helhed.
– Vi ønsker, at man løbende skal kunne tilkøbe produkter, der bliver ved med at føles ensartede, forklarer Elin.
AJ’s første designkollektion
I foråret 2014 var det tid til lancering af AJ’s første helt egen designserie, en kollektion af kontormøbler med nordisk formsprog og nye, smarte funktioner.
– Jeg har blandt andet udviklet et bord til kreative møder og et skabsmøbel, der passer godt ind i kontorlandskaber, eftersom det kan anvendes fra begge sider. Du kan altså dele skab med kollegaen, der sidder på den anden side, fortæller Elin.