Hybridkontoret er kommet for at blive

Hybridkontoret er kommet for at blive

Efter en lang periode med hjemmearbejde står det nu klart, at hybridkontoret er kommet for at blive. Pandemi eller ej, så vælger flere og flere arbejdspladser at gennemgå deres arbejdsmetoder og udvikle opdaterede personalepolitkker for den nye tilgang til hjemmearbejde.
Digitale møder, workshops, walk and talk-møder og livestreaming på diverse platforme er nu hverdagskost for langt de fleste kontoransatte. Fysiske rum er blevet omdannet til digitale rum, arbejdspladsen er flyttet ind i hjemmet, og kontorerne står tomme. Pludselig står vi over for et nyt fremtidsscenarie - en ændret kultur og et arbejdsliv, som vi ikke kendte før. Nye teknologier, arbejdssteder og smarte digitale løsninger er på vej frem.
 
For mange betyder et fleksibelt arbejde mindre stress og mulighed for at skabe en bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Men at sidde hjemme det meste af arbejdsdagen kan også mindske kreativiteten og mulighederne for social interaktion. Der er en overhængende risiko for, at nogle mennesker ikke engang forlader deres hjem i løbet af arbejdsdagen. Hvad er løsningen?
Kommer vi til at se VR-løsninger og hologrammer? Vil vi arbejde i en digital verden med virtuelt tøj og digitale valutaer? Sandsynligvis ikke helt endnu. Der er dog mulighed for at udvikle hybride kontorer. Et potentielt fremtidsscenarie er derfor, at vi vil se flere og flere etablerede kontorfællesskaber og arbejdshubs - som en del af den nye fjerntilværelse. Dette er en langsigtet løsning, som især giver dem fra forstæder og landområder et alternativt arbejdsmiljø på dage, hvor det ikke er muligt at komme på kontoret.
 
Kontorfællesskaber og arbejdshubs giver ikke kun medarbejderne større frihed og fleksibilitet - de gør også virksomhederne til et mere attraktivt sted at arbejde, øger mulighederne for at udvide deres forretningsnetværk og reducerer pendlingsafstanden for dem, der bor længere væk - hvilket igen har en positiv indvirkning på klimaet. Desuden kan virksomhederne spare penge ved at reducere arbejds- og kontorarealerne. Win-win-situation.
 
Måske er hybridkontorer vejen til bedre livskvalitet og at få hverdagen til at gå op. Men som med alle gode ting er der også udfordringer. Hvad sker der med alle de kontorer, som står tomme? Hvordan vil arbejdet og fællesskabet på arbejdspladserne blive påvirket? Er der potentielle problemer med privatlivets fred og sikkerhed? Og frem for alt - hvor tilpasningsdygtige ønsker vi egentlig at være? Det er endnu uvist, hvordan hybridkontorer vil udvikle sig, men én ting er sikkert: de er kommet for at blive.

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik