NASA-forskning: Derfor skal du have planter på kontoret

NASA-forskning: Derfor skal du have planter på kontoret

Ekspert i stueplanter guider til, hvordan planter skaber en gladere og sundere arbejdsplads 
Grønne planter der gør et kontor mere hyggeligt

Grøn bølge i indretningen: Planterne overtager vores hjem og kontorer

Planterne har invaderet vores hjem. Aldrig har vores stuer været grønnere, og flere virksomheder fylder også kontorerne op med planter. Vi har simpelthen fået øjnene op for, at naturen er fed, og den gør os både gladere og sundere, fortæller Michala Kjær-Holm. 
 
Hun startede i 2015 virksomheden Greenify, der hjælper virksomheder med at skabe en unik og skræddersyet kontorbeplantning. Og der er sket rigtig meget i de seneste år. 

“For 5-10 år siden var det sådan noget med, at man bare lige stillede en plante ind, hvis kontoret trængte til lidt pynt. Nu arbejder man seriøst med planterne, når man planlægger indretningen - hvilke planter vil gøre sig godt på udvalgte steder.” 
 
“Det er ikke længere bare nok med den klassiske stuebirk. Ikke at der er noget galt med den, men folk vil bare gerne have noget mere, og med planter har man virkelig mulighed for at skabe sin helt egen stil,” fortæller hun. Og så giver hun lige et heads up: 
 
“Lad være med at skære hjørner og bruge plastikplanter. Det kan godt være, at de pynter en smule, men du får en brygdel af, hvad ægte planter giver dig. De er med til at grounde kontoret på en måde, der rækker langt ud over det æstetiske.”

5 planter Michala Kjær-Holm anbefaler til kontoret 

Guldranke (Epipremnum aureum)

1. Guldranke (Epipremnum aureum): 

Guldranken er en fremragende plante til kontoret, da den er meget let at passe og kræver meget lidt lys. Den er også kendt for sin luftrensende egenskab, hvor den kan bidrage til at fjerne skadelige stoffer som formaldehyd og benzen fra luften. 

2. Sansevieria (Sansevieria trifasciata): 

Også kendt som svigermors skarpe tunge. Den er utroligt robust og kræver minimal vedligeholdelse. Og så er den i stand til at overleve under forskellige lysforhold og er kendt for sin evne til at rense luften ved at konvertere CO2 til ilt om natten, hvilket gør den til en ideel plante for et sundt indeklima. 
Sansevieria (Sansevieria trifasciata)
Gummitræ (Ficus elastica)

3. Gummitræ (Ficus elastica): 

Gummitræet er kendt for sine flotte, glansfulde blade, der kan tilføre et naturligt, dekorativt element til kontoret. Den trives i indirekte lys og kræver ikke meget vand. Desuden er den kendt for sin luftrensende egenskab, hvilket hjælper med at forbedre luftkvaliteten. 

4. Fredslilje (Spathiphyllum): 

Fredsliljen er med sine store blade også en meget tolerant plante, som trives med mere begrænsede lysforhold. Den er også kendt for sine luftrensende egenskaber, hvilket gør den til en oplagt plante for kontormiljøet. 
4. Fredslilje (Spathiphyllum)
Zamioculcas (Zamioculcas zamiifolia)

5. Zamioculcas (Zamioculcas zamiifolia): 

Den bliver ofte omtalt som ZZ-planten og er super hårdfør og kræver minimal pleje, hvilket gør den ideel til et kontor. Den kan overleve under forskellige lysforhold og kræver meget lidt vand. ZZ-plantens glatte, blanke blade tilføjer en attraktiv grøn dybde til kontoret. 

FAQ

Planter på kontoret skaber en mere indbydende og æstetisk tiltalende arbejdsplads, forbedrer luftkvaliteten ved at rense luften for skadelige stoffer, øger luftfugtigheden, forbedrer akustikken og reducerer stress ved at påvirke nervesystemet positivt.
Planter som guldranke (Epipremnum aureum), sansevieria (Sansevieria trifasciata), gummitræ (Ficus elastica), fredslilje (Spathiphyllum) og zamioculcas (Zamioculcas zamiifolia) er ideelle til kontorer, da de er lette at passe, kræver minimal vedligeholdelse og har luftrensende egenskaber.
Planter renser luften ved at absorbere skadelige stoffer gennem deres blade og rødder. Forskning, herunder fra NASA, har vist, at visse planter effektivt kan fjerne toksiner som formaldehyd, benzen og trichlorethylen fra luften.
Planter hjælper med at forbedre akustikken ved at absorbere lyd og reducere ekko. De bløde blade og jord i potterne dæmper lyd, hvilket skaber et mere behageligt lydmiljø.
Planter kan reducere stress og øge trivsel ved at skabe en mere naturlig og afslappende atmosfære. Det har vist sig, at nærværet af planter kan sænke blodtrykket og fremme en følelse af velvære og motivation blandt medarbejderne.

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.
Vent venligst...
*Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik