Tilbehør til skabe

få et vindende omklædningsrum

Syv trin til et vindende omklædningsrum

Læs vores guide

Tilpas dine skabe med tilbehør

Her på siden finder du et stort udvalg af forskelligt tilbehør til skabe, du kan vælge som supplement til vores udvalg. Måske har du købt dine skabe som en standardløsning men også gerne vil tilpasse dine skabe, så de passer dig og de andre brugers behov, når de skal tages i brug. Jeres behov kan også have ændret sig siden købet, og derfor nu gerne vil opgradere. Det kan være I har fundet ud af, at I har brug for tre hylder i stedet for to eller at I egentlig hellere vil bruge pladsen på noget andet og måske have en skohylde ved siden af skabene. Desuden kan I tilføje små detaljer til skabet såsom et spejl, en nummerbrik eller håndklædeholder. Det lyder måske ikke særligt vigtigt i første omgang, men kan have stor betydning for brugerne af skabene at de har de rette forhold til deres behov. Der er heldigvis masser af muligheder for at tilpasse skabene præcis, som du ønsker. Læs mere herunder og se, hvordan du kan få mest muligt ud af dine skabe med det rette tilbehør.

Hvilke låse til skab har du brug for?

Det kan ofte være en fordel og en tryghed, hvis du har mulighed for at låse dit skab. Særligt, hvis der er mange der har adgang til området omkring skabene eller hvis skabene er placeret et offentligt sted. I så fald, vil det for mange give større tryghed at kunne låse skabene. På den måde mindskes risikoen for at nogen tilfældigvis kommer til at åbne dit skab eller i værste fald, at nogen skulle stjæle noget fra skabet. Her på siden kan du finde flere slags låse. Ligesom du også har mulighed for at vælge forskellige håndtag og beslag, der passer til lige de låse du ønsker. Du kan blandt andet vælge mellem en hængelås med kode, en hængelås med tilhørende nøgle eller en cylinderlås.
En hængelås med kode er smart i den forstand, at du ikke behøver at passe på en nøgle og I kan samtidig nemt være flere, der deles om skabet eller blot låsen. Udfordringen kan selvfølgelig være, at koden kan glemmes eller blive misbrugt, men så længe du er opmærksom på disse faktorer, kan du sikre dig, at dette ikke sker.

En klassisk hængelås med nøgler er nem at have med at gøre og kan let flyttes fra skab til skab uden større besvær. I kan vælge at have en personlig hængelås med ekstra nøgler eller fordele de nøgler, der er, mellem flere, hvis der er behov for det.
Et skab med cylinderlås er især velegnet, hvis skabet kun benyttes af én person da låsen sidder permanent fast i skabet, og der kun medfølger to nøgler.
Alternativt, kan du vælge at opbevare nøglerne i et nøgleskab, hvor alle nøgler kan samles for ekstra sikkerhed, eller hvis låsene ikke er personlige og udlånes efter behov.

Hylder til skabe for maksimal udnyttelse af pladsen

Har du mange småting, der skal opbevares i skabene, kan hylder være løsningen. Alt efter hvad og hvor meget, du vil have i skabene, kan du vælge en hylde til det formål. Har du for eksempel træningstøj og -udstyr, kan du organisere det med flere hyldeindsatser. Skal skabet indeholde overtøj eller arbejdstøj, kan en hattehylde med bøjlestang og knager være praktisk. Skal skabet bruges i forbindelse med omklædning og bad, kan du vælge at indsætte en håndklædeholder i lågen for optimal pladsudnyttelse i skabet og for ikke at gøre de resterende ting i skabet fugtige. For at undgå dårligt indeklima og fugt i skabene, har flere af vores hylder perforeringer som forbedrer luftgennemstrømningen og desuden forhindrer støv i at samle sig på hylderne. Derudover kan du vælge at få en skohylde inde i skabet, som giver mulighed for at have flere par sko stående. Vil du derimod gerne undgå beskidte og våde sko inde i skabet, kan en multiløsning med en bænk og skohylde sammensat være fordelagtig.

Hylder til skabe

Det kan være en fordel med ekstra hylder til skabene, hvis du eksempelvis har mange små ting der skal opbevares i dine omklædningsskabe. Det kan eksempelvis være at skabene bruges til sportsudøvere, som skal opbevare meget træningsudstyr. Til dette kan du tilføje ekstra hylder til skabene og på den måde bliver alt mere organiseret og lettere at finde. Vi har hylder til skabe i forskellige mål, alt efter hvilke omklædningsskabe de skal bruges til. Du kan desuden tilføje hattehylder eller opbevaringsindsatser, som giver endnu større mulighed for organisering.

Skillevægge

I nogle omklædningsskabe kan det være fordel at opdele rent og snavset tøj. Hertil har vi selvfølgelig også tilbehør til dine skabe. Vælg en af vores skillevægge og få dine skabe opdelt nemt og hurtigt. Du kan både vælge en fast væg, eller en mere fleksibel væg, alt efter dine behov. Vasker du snavset arbejdstøj på stedet, så husk at du også finder tilbehør til vasketøjshåndtering hos os.