Skab et effektivt lager med LEAN princippet
Opdag, hvordan LEAN kan transformere dit lager fra uoverskueligt rod til en velsmurt maskine, hvor effektivitet og medarbejdertrivsel går hånd i hånd.
Når du træder ind på et lager, hvad ser du så? Er det et område præget af systematisk organisation, eller er det et stort rum fuldt af kaos og uorden?
Hvis det sidste er tilfældet, kan det være på tide at tænke over, hvordan LEAN-principperne kan hjælpe dig med at skabe orden i kaos.
Hvis det sidste er tilfældet, kan det være på tide at tænke over, hvordan LEAN-principperne kan hjælpe dig med at skabe orden i kaos.
Lean for Dummies
"LEAN handler grundlæggende om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Det er en metode, hvor fokus er på at minimere spild i alle processer," forklarer Mikkel Smith fra Flexkom - en dansk virksomhed, der specialiserer sig i rådgivning og facilitering inden for strategi, ledelse og LEAN.Kort fortalt starter historien om LEAN med Toyotas bilproduktion. Her blev det opdaget, at de producerede biler langt billigere end deres konkurrenter på grund af et bestemt system med fokus på at reducere spild.
LEAN betyder 'trimmet', og det hele handler om at trimme arbejdsgange for at skabe mere effektivitet.
Identifikation af spild i lagerprocesser
På mange lagre er der et stort spild, fx i form af unødvendig lange pluk- og transportafstande, uklar lokationsstyring, manglende organisering af ind- og udgående varer, manglende FIFO (first in first out), dårlig datadisciplin, usunde løft, etc.“Ved at identificere de spildformer, som forekommer på lageret, kan man begynde at implementere ændringer, der reducerer dette spild og forbedrer lagerets KPI'er," forklarer Mikkel Smith.
"At arbejde med LEAN på lageret kan skabe markante forbedringer - ikke kun i form af besparelser, men også i arbejdsglæde og kundetilfredshed."
5 grundlæggende LEAN-principper
- 1. Forstå, hvad der skaber værdi: Se den komplette proces fra råvarer til det endelige produkt, og forstå, hvad der tilfører værdi for kunden.
- 2. Identificér spild: Find de aktiviteter, der ikke skaber værdi, og arbejd på at fjerne dem.
- 3. Skab flow: Optimér processer for at minimere uforudsete problemer.
- 4. Producér efter efterspørgsel: Lad kundens behov bestemme, hvad og hvornår noget skal produceres.
- 5. Mobilisér organisationen: Involvér hele organisationen i en løbende forbedringsproces.
Tips til at forbedre lagerets KPI'er med LEAN
Organisér opgaverne: Start med at skabe klarhed over, hvilke opgaver der udføres på lageret og hvorfor. Det kan hjælpe med at identificere ineffektive arbejdsgange.
Indretning: Mange lagre er indrettet efter ”familier” (samme varer nær hinanden). Det fører ofte til unødvendig lange plukruter, og hvis opmærkningen er uklar, øger det også risiko for fejlpluk. Overvej i stedet at indrette efter plukfrekvens, hvor varerne med høj frekvens er lokaliseret tæt på hinanden. Det giver den korteste plukrute på mange ordrer.

IT-system: Få jeres IT-system til at arbejde sammen med lageret. Eksempelvis ved at plukruter automatisk står i pluk-rækkefølgen.
Lagermængde: Alt for mange arbejder ikke med struktureret lagerberegning. Det giver unødvendig lagerbinding og dårlig kundeservice. Der bør genberegnes genbestillingsniveauer og sikkerhedslagre regelmæssigt.
Fokusér på kvalitet: Arbejd på at reducere defekte varer, da de skaber ekstra omkostninger og arbejde.

Optimér flowet: Se på, hvordan varer flyttes rundt på lageret, og overvej, om der er en mere effektiv måde at gøre det på.
Lyt til medarbejderne: De, der arbejder på lageret hver dag, har ofte værdifulde indsigter i, hvor der kan ske forbedringer.
Lyt til medarbejderne: De, der arbejder på lageret hver dag, har ofte værdifulde indsigter i, hvor der kan ske forbedringer.