Brikse til behandling
Brikse kan være meget anvendelige og bruges ofte i behandlingsbranchen. Således kan man hos nogle behandlere opleve, at der er brikse til rådighed, som patienterne kan hvile sig på efter endt behandling, hvis man lige trænger til at slappe lidt af og sunde sig, inden man gør sig klar til at tage hjem.
Brikse kan også være praktiske i pauserummet, hvor de ansatte på eksempelvis sygehuse eller klinikker kan tage sig et hvil eller en powernap, hvis man trænger til det. At kunne lægge sig ned betyder meget, hvis man er meget træt og trænger til en lille lur, og her kan en briks være et praktisk møbel. Med en briks er der hverken tale om en sofa eller en seng, men altså en slags mellemting. Justerbare brikse til behandling
Når man går til behandling hos eksempelvis en fysioterapeut eller kiropraktor, foregår behandlingen meget ofte på en briks. Denne type brikse kan justeres på flere forskellige måder afhængig af, hvad der er behov for i behandlingen.
For eksempel kan briksen hæves og sænkes, således at behandleren har den optimale arbejdsstilling for at kunne give patienten den bedste behandling og uden at overbelaste sin egen krop. Behandlerbrikse er konstrueret således, at dele af briksen kan hæves, sænkes eller tiltes, og disse funktioner udgør ofte en del af selve behandlingen. Således er briksen altså ikke kun et leje, hvor patienten kan ligge, men et værktøj, der kan bruges i behandlingen.Kiropraktor brikse
Dette gælder i særdeleshed for kiropraktor brikse, hvor kiropraktoren benytter briksens forskellige funktioner som et led i behandlingen med ledfrigørelse og andre indsatsområder. Både kiropraktorbrikse og andre brikse findes i forskellige bredder, og her er brikse i 75 cm bredde blandt de mest brugte. Denne relativt smalle briks fylder ikke meget men er bred nok til at de fleste patienter kan ligge relativt komfortabelt og modtage behandling.
Der findes både dyre og billige massagebrikse, og hvilken man skal vælge til sin klinik afhænger dels af ens budget men også, hvad man har brug for. Briksen til massage behøver ikke nødvendigvis at kunne en hel masse, da behandlingen her udelukkende foregår med behandleres hænder og ikke med hjælp fra briksens eventuelle funktioner.
Går man til fodterapeut vil der ikke være tale om brikse men behandlingsstole, som kan justeres, så behandleren får den optimale arbejdsstilling, og patienten sidder behageligt. Køres ryglænet ned og endestykket op, kan stolen dog næsten få karakter af en briks, og derfor kalder nogle det for en briks.