Jeg tør godt at sige, at jeg kommer til at vinde en major og kommer i top 5 i verden
Han er en af verdens allerbedste golfspillere i computersimuleret golf. Det vil han tage med på golfbanen og blande sig i top-eliten. Frederik Tøttenborg har en plan om, hvordan han når til tops, og AJ Produkter hjælper ham med et sponsorat.
Frederik Tøttenborg: Drømmen om at erobre golfverdenen inden for fem år
“Planen er, at jeg indenfor de næste fem år er én af verdens fem bedste golfspillere. Der kommer jeg til at spille i de fire Majors - The Masters, US Open, British Open og US PGA Championship - og så skal jeg også spille Ryders Cup,” siger den danske golfspiller Frederik Tøttenborg. Og han slår fast, at alt går efter planen.“Jeg bliver hele tiden bedre og bedre, og hvis jeg bliver ved med at nå mine delmål, så er jeg helt oppe i toppen af verdens golfelite om fem år.”
Frederik Tøttenborg er 27 år, og han er en mand med en galvaniseret selvtillid og en plan med kurs mod stjernerne. Han har blot spillet professionel golf i tre år, og han kom relativt sent i gang med sporten, men det er ikke en forhindring. Når man er villig til at lægge det fornødne arbejde, kan man tværtimod vende det til noget positivt at være en late bloomer.
“De fleste professionelle golfspillere startede som 8-10 årige. Jeg blev først introduceret til sporten som 14 årig, så jeg har altid følt, at jeg havde noget at indhente. Det har tvunget mig til at arbejde så meget hårdere, og det har båret frugt,” fortæller Frederik Tøttenborg, der sætter stor pris på den rendyrkede individualisme, der ligger i golfens natur.
“De fleste professionelle golfspillere startede som 8-10 årige. Jeg blev først introduceret til sporten som 14 årig, så jeg har altid følt, at jeg havde noget at indhente. Det har tvunget mig til at arbejde så meget hårdere, og det har båret frugt,” fortæller Frederik Tøttenborg, der sætter stor pris på den rendyrkede individualisme, der ligger i golfens natur.
“Min ældre bror introducerede mig til golf, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde en glimrende øje-hånd koordination. Og så var det en kæmpe bonus, at jeg ikke var afhængig af andre for at spille golf. Jeg kunne gøre det, lige når jeg ville - alene ud i naturen. Jeg droppede derfor alle andre sportsgrene, og lige siden dengang har jeg været dybt fokuseret på at blive bedre hver eneste dag.”
Blev nummer to foran 500 andre professionelle
I 2020 blev Frederik Tøttenborg professionel golfspiller og skulle til at spille sig op i det globale golf-hierarki. Det troede han i hvert fald, men timingen i at gå fra amatør til professionel ramlede uheldigvis sammen med corona. Alle turningererne blev akut lukket ned i 2020/21, og Frederiks Tøttenborgs planer så ud til at være gået helt i vasken. Men så viste der sig alligevel et lys i mørket: Trackman.Trackman er kort beskrevet et avanceret computerspil. Det er simuleret golf, hvor man ved hjælp af radarer opsat på banen kommer så tæt som muligt på banerne, hvor de store turneringer bliver holdt.
Trackman arrangerede Next Golf Tour - en række simulator-turneringer, hvor man stadig slår til en golfbold, men ind i et lærred hvor man kan se golfhullet, som gjorde det muligt for fra Frederik Tøttenborg at konkurrere i hans off-season mod 500 andre dygtige pro’er fra hele verden.
“Det gik over alle forventninger, og jeg spillede op med nogle af de bedste i verden. Jeg spillede fire ud af fem turneringer, hvor jeg henholdsvis endte på 67.- 11.- tredje- og andenpladsen. Golf Digest - verdens største golfmagasin - skrev en artikel om mig, og jeg vandt 180.000 kroner i præmiepenge. Så drømmen lever stadig,” fortæller han.
“Det gik over alle forventninger, og jeg spillede op med nogle af de bedste i verden. Jeg spillede fire ud af fem turneringer, hvor jeg henholdsvis endte på 67.- 11.- tredje- og andenpladsen. Golf Digest - verdens største golfmagasin - skrev en artikel om mig, og jeg vandt 180.000 kroner i præmiepenge. Så drømmen lever stadig,” fortæller han.
Målet står krystalklart
Sidste år spillede Frederik Tøttenborg 21 turneringer, og han sluttede som nummer 20 i Nordic League. I år er ambitionen at komme i top 10. Han knokler 70 timer om ugen, og hvis han skal fortsætte sin vej mod toppen af golfverdenen, er han fortsat afhængig af sponsorater - som det han får af AJ Produkter - og i hans hoved hersker der ingen tvivl om, at han om en håndfuld år er blandt de allerbedste i verden.“Jeg tør at sige, at jeg kommer til at vinde en major og komme i top 5 i verden, fordi jeg selv tror på det. Og så forpligter det. Det betyder, at jeg skal præstere mit ypperste - både fysisk og mentalt - og det er et pres jeg trives i. Målet står krystalklart, og jeg har en plan, som jeg følger. Hver eneste dag, og så er der ingen tvivl om, at det kommer til lykkes,” siger han.