9 tips - gør grå og kedelige udearealer til vild luksus

9 tips - gør grå og kedelige udearealer til vild luksus

Mange virksomheder er omgivet af dødkedelige og ubrugte områder. Mærkelig nok for de kan nemt gøres til super attraktive pladser, hvor medarbejdere fx kan holde møder og slappe af.
Det behøver ikke at være vanskeligt at gøre udeområder til indbydende arealer, der både kan bruges i sociale sammenhænge eller som kreative mødelokaler under åben himmel. Det kræver blot en smule kreativitet og en ændring af dit mindset. 
 
For eksempel kan gamle cykelskure omdannes til hyggelige pavilloner. Smalle svalegange kan udstyres med klapstole og borde til telefonsamtaler, og ubenyttede græsområder kan transformeres til små parker med enggræs, blomstermarker og pergolaer.  
 
Disse små ændringer kan give nyt liv til virksomheden og give medarbejderne en langt større arbejdsglæde. 

9 tips - gør grå og kedelige udearealer til eksklusive chillout spots 

1. Løft virksomhedens brandværdi 

Tænk først på området omkring hovedindgangen til virksomheden. Gør det lækkert og præsentabelt med borde og bænke, hvor folk kan hygge sig. Det er det første, nye kunder og gæster ser, og det er noget man lægger mærke til. First impressions last. 
 

2. Alsidige områder giver forskellige muligheder 

Overvej forskellige typer af udendørsområder som ankomstområder, atriumgårde, tagterrasser og svalegange. Hver type har sit eget potentiale og kan tilpasses forskellige behov. Du behøver ikke at renovere alt med det samme - start i det små. 

3. Svalegangen har potentiale 

Mange virksomheder har smalle, uudnyttede svalegange. Her kan man montere klapstole og -borde på væggen og holde små pauser og telefonmøder. Forhindrer brandsikkerheden, at man opholder sig på gangen, kan det være en god ide at sætte planter ud, så medarbejdere har noget grønt at kigge på. 
Hyggelige udearealer udenfor nogle kontorlokaler. Der er blomster og træer, borde og bænke og en parasol.
Udemøbler foran en arbejdsplads

4. Lav overdækninger 

Installér overdækninger over udeområder. Det motiverer folk til at bruge udendørs arealer mere i forskelligt slags vejr, og det kan fx bare være en markise. Samtidig skaber det en naturlig overgang mellem indendørs og udendørs områder, og det er et afslappet alternativ til traditionelle møderum. 
 

5. Masser af planter 

Du kan ikke få for mange planter og grønt i designet af udeområder. Det forbedrer den generelle æstetik og skaber en mere behagelig atmosfære, hvor folk har lyst til at opholde sig. Du går aldrig galt i byen med en pergola. 
 

6. Installér udendørs belysning 

Det gør en verden til forskel, at man kan tænde lyset udenfor, og det behøver ikke at være voldsomt avanceret. Opsætter du fx et par lyskæder, bliver det hurtigt til en hyggekrog, hvor folk socialiserer, når vejret er til det. Det kan hurtigt blive til virksomhedens nye fredagsbar om sommeren.  

7. Giv cykelskuret en makeover 

Findes der cykelskure eller tilstødende pavilloner, som ikke bliver brugt? Så giv dem et ansigtsløft. Det kan snildt blive til et nyt møderum under åben himmel.  

8. Tagterrasser er overset luksus 

Der findes overraskende mange virksomheder, som har adgang til en tagterrasse, som bare står ubrugt hen. Gudnys råd er enkelt: Sæt borde og stole op på taget for at skabe et rekreativt område, og det kan ikke gå hurtigt nok. Medarbejderne vil elske den nemme adgang til frisk luft og udsigt til alle sider.   

9. Gør udearealet til et ekstra møderum 

Anskaf moderne udemøbler med stik i borde og bænke for at øge deres funktionalitet, og udvid virksomhedens wifi. Så bliver tagterrassen eller den nye pavillon hurtigt til virksomhedens mest eftertragtede mødelokale under åben himmel.



En hyggelig træbænk bagved kontorlokaler