Undgå Akrasia - 8 ting du skal være opmærksom på
Jo bedre du bliver til at undertrykke Akrasia, jo større er dine chancer for succes.
Du har måske ikke hørt om begrebet Akrasia, men du kender uden tvivl til det. For det er et koncept, som rigtig mange bøvler med hver eneste dag. Og når du er bevidst om det, kan du optimere din hverdag og blive langt mere effektiv.
Hvad betyder Akrasia?
Begrebet stammer fra antikkens filosofi, og det er kort beskrevet en tilstand af at handle imod ens bedre dømmekraft, fortæller Thomas Munksgaard, ekspert i at styrke personlige arbejdsvaner og ejer af konsulentvirksomheden MERE TID.“Forestil dig for eksempel, at du er fuldt bevidst om vigtigheden af en sund livsstil og fordelene ved at motionere regelmæssigt. Du ved, at det at gå til fitnesscenteret er det bedste valg for din sundhed. Men når tidspunktet kommer, vælger du at blive hjemme og se tv i stedet.
Bliv langt mere effektiv
Akrasia er dog ikke blot begrænset til sundhed og fitness. Det kan være i forhold til arbejde, personlige projekter, økonomiske beslutninger og selv i sociale relationer.For lad os bare være ærlige: Det er jo ikke altid, at vi lige gør, hvad der er det optimale, selvom vi godt ved det, og et afgørende parameter for succes er, at du træffer effektive beslutninger i hverdagen.
Thomas Munksgaard fortæller, at det handler om kampen mellem fornuft og lyst, mellem langsigtede mål og øjeblikkelig tilfredsstillelse. Og forstår du akrasia, kan det give indsigt i, hvorfor du sommetider falder i fælden af udskydelse eller selv-sabotage - selvom du godt ved, at det er imod dine egne interesser.
8 Strategier til at bekæmpe Akrasia
Munksgaard foreslår flere teknikker for at bekæmpe Akrasia:
1. Planlægning
Vær bevidst om dine tendenser til at udskyde og planlæg små, overskuelige opgaver.2. Pas på din hjerne
Hjernen har kun en begrænset mængde energi til rådighed i løbet af dagen. Undgå sukker, og sørg for en jævn energikurve gennem dagen.3. Hold orden på skrivebordet
Det kan lyde banalt, men det kan gøre en kæmpe forskel at holde dit skrivebord ryddeligt, da hjælper hjernen med at fokusere4. Arbejdsrytme
Arbejd i 25-minutters intervaller med efterfølgende korte pauser. Det kan øge produktiviteten og glæden ved arbejdet.5. Ernæring
Fokuser på en kost rig på protein og fedt, og begræns antallet af måltider for at undgå dyk i energi.6. Minimer forstyrrelser
Beskyt dig selv mod informationsbombardement ved at slukke for notifikationer og holde et ryddet skrivebord.7. Musik og fokus
Brug instrumental musik eller specialiserede lydprogrammer som Deep Focus på Spotify for at eliminere baggrundsstøj.