Skab plads til kreativitet og velvære
Et sted til udveksling af viden
I dag er kontoret mere end bare et sted med skriveborde, og skolen er mere end bare et sted med skoleborde. De er derimod steder, hvor vi mødes og socialiserer. Et velindrettet samarbejdsområde giver plads til at mødes, udveksle viden og have det sjovt – uanset hvilken baggrund og udgangspunkt man har.
Noget så simpelt som en siddeplads kan gøre en stor forskel for, hvordan vi har det, og hvordan vi interagerer med hinanden. Ved at skabe plads i rummet med sofaer og loungemøbler skabes der nemt et mødested for både samarbejde og hygge. Ved at skabe flere, varierende siddepladser kan rummet være med til at alle føler sig velkomne og inkluderet. Det styrker sammenholdet på arbejdspladsen og giver en følelse af at høre til.
Styrk fællesskabet med vores nye modulopbyggede serie VARIETY
Det bedste teamwork i det rette miljø
Ved brainstorming i grupper, skal der gerne tages hensyn til alles ideer, da det kan have betydning der rækker langt udover et socialt aspekt. For jo mere vi arbejder sammen, jo mere tillid får vi til hinanden, og desto bedre løser vi problemerne. De bedste ideer opstår ofte når vi udveksler tanker andre steder end ved skrivebordet – for eksempel i spisestuen, elevatoren eller på caféen.
Derfor er det vigtigt at have mulighed for at variere sin hverdag; måske tage en pause eller arbejde væk fra skrivebordet – både for at genoplade batterierne og for at prøve et nyt miljø med en anden stemning, andet lys, andre lydforhold og lignende. De fleste foretrækker at opholde sig steder, som er pæne og hyggelige.
Mere kreativitet med de rigtige møbler
Vi vil gerne sørge for, at de sociale mødesteder er indbydende og giver dig lyst til at blive der i lang tid. Samtidigt skal det være også være et levende område med dynamiske møbler, der aktiverer flere sanser på samme tid og øger kreativiteten. En bølgende sofa, siddepladser i flere højde og fleksible puffer er blot nogle få eksempler på møbler, der kan være med til at gøre et samlingssted mere livligt – og give bedre forudsætninger for et godt samarbejde.