Musearm - 7 nemme øvelser og tips til at undgå det

Sådan ved du, om du har musearm

Musearm er et tegn på unaturlig belastning af muskler, led, sener og nerver. Er du en ægte kontormus, kan du desværre nemt få dig en musearm. Risikoen for musearm er nemlig særligt høj, for dig der sidder meget foran computeren.

Almindelige årsager er, at man arbejder med armen langt væk fra kroppen, har håndleddet vinklet opad og underarmen drejet udad, spænder fingrene, når man griber om musen, eller svæver med pegefingeren mellem klikkene. Altså, at du holder din arm og hånd i en position, der er anderledes end den neutrale position.

Statisk, stationært arbejde og gentagne bevægelser med forkerte belastninger udsætter musklerne for overbelastning. Du er måske ikke klar over, at bevægelsen er anstrengende eller skadelig, men til sidst oplever du smerter som følge af slitage. Med tiden kan det føre til betændelse i muskelfibrene, beskadige sener eller klemme nerver og give det man kalder karpaltunnelsyndrom.

Behandling og forebyggelse af musearm

Sørg for at tage hånd om din musearm, før det bliver et permanent problem. Og hvordan gør du så det? Først og fremmest, bør du undgå mærkelige stillinger og monotont arbejde, der fører til statisk spændte muskler eller gentagne bevægelser. Stillesiddende arbejde øger stivheden i muskler og led, så varier din kropsholdning så ofte som muligt, for at øge blodcirkulationen.

Musearm rammer desværre ikke kun de travle kontormus - det kan nemlig også komme af andet end firehundrede klik på musen i timen. Det kan f.eks. forårsages af aktiviteter med lignende bevægelser, såsom fabriksarbejde, eller visse typer håndværk. En stor arbejdsbyrde, varme, kulde, vibrationer og manglende pauser er også underliggende årsager til musearm. Et ergonomisk designet arbejdsmiljø er derfor til gavn for alle. Men hvad er ergonomi egentlig?

Tip til enkle tilpasninger i arbejdslivet og hverdagen

• Prøv at justere sædehøjden – Det er en ret simpel løsning. Køb en højdejusterbar stol – det gør det hele meget lettere. Hvis den har armlæn, kan det give dine underarme en pause.

• Stå op og arbejd - Mange mennesker oplever, at de arbejder med hænderne tættere på kroppen, når de står op. Men husk, at det ikke er godt at stå op i for lang tid, da det kan påvirke ryg, nakke og ben. Det bedste er altid at variere og have en dynamisk arbejdsstilling. At tage en pause ved skrivebordet er en god måde at indarbejde det i din daglige rutine.

• Forbedring af arbejdsmiljøet - I koldt vejr har vi en tendens til at spænde lidt ekstra i musklerne, hvilket kan fremskynde skader. Psykosociale faktorer som stress og pres på arbejdspladsen kan også forværre musearm. Trivsel på arbejdspladsen er derfor lige så vigtigt som god ergonomi.

• Ergonomiske hjælpemidler - For eksempel er underarmsstøtter en god investering. Det hjælper dig med at arbejde med armene i den rigtige position og minimerer dermed risikoen for at få musearm.
  
  TIP! Ifølge en amerikansk undersøgelse fra 2002 er det ideelt at have tastaturets J-tast højst 12 cm fra bordkanten og mindst 3,5 cm over bordkanten for at minimere hånd- og underarmssymptomer. På den måde undgår man at arbejde med håndleddet i en alt for høj position.