Psykologen: “Overspringshandlinger er ikke dovenskab”
Alle bliver ramt af overspringshandlinger, og de kan være en slem tidsrøver. Med nogle små fifs kan du skære ned på dine overspringshandlinger og bliver langt mere effektiv.
Alle kender til overspringshandlinger
Du har sat en times tid af til at lave en arbejdsopgave. Men nu er der gået tre timer, og du er ikke kommet i gang endnu. Du skulle jo lige støvsuge, klippe negle og tage opvasken. Og du skulle jo også lige tjekke dine sociale medier 37 gange.
Alle kender til overspringshandlinger, for det er et naturligt fænomen, der står i vejen for vores produktivitet - både i vores personlige og professionelle liv. Det forklarer psykolog, Christoffer Kølgaard og kaster lys på temaet.
Alle kender til overspringshandlinger, for det er et naturligt fænomen, der står i vejen for vores produktivitet - både i vores personlige og professionelle liv. Det forklarer psykolog, Christoffer Kølgaard og kaster lys på temaet.
"Overspringshandlinger er ikke tegn på dovenskab,” siger han og uddyber.
“Det handler om at have svært ved at være i negative følelser, herunder kedsomhed eller ubehag, fordi man gerne vil have det er perfekt eller ikke ved, hvordan man skal gribe det an.”
Læs også: Mobiltelefonen gør dig 25 procent mindre effektiv
Læs også: Mobiltelefonen gør dig 25 procent mindre effektiv
5 konkrete metoder
Og hvordan springer du så over dine overspringshandlinger?
Christoffer Kølgaard påpeger, at det først og fremmest handler om at blive bevidst om, at du udsætter arbejdsopgaver. For så kan du gøre noget ved og komme undskyldningerne til livs.
“Prøv at skrive undskyldninger ned, som 'jeg er for træt'. Herefter bliver det nemmere at udfordre dine dårlige undskyldninger. For selvom du er træt, så er du sjældent så træt, at du ikke lige kan arbejde i 20 minutter.”
Christoffer Kølgaard giver 5 konkrete tips til nemmere at komme gennem dine arbejdsopgaver, når hjernen trækker i en anden retning.